Plakater er også kunst

For mange er plakater lig med billig udsmykning af vægge i brugsrum som køkken og bad – eller dekoration på teenagerens værelse. Men gennem tiden har vi haft rigtig mange kunstnere, som har skabt fremragende plakatkunst eller kunst, som siden er blevet gengivet på plakater. Så man skal slet ikke underkende plakaten som kunstværk. Forskellen på en plakat og et maleri er blot, at plakaten er fremstillet i mange eksemplarer, mens maleriet som oftest regnes for at være unika.

Hvis du har lyst til at udforske plakaternes forunderlige verden, er der mange muligheder for at finde smukke plakater på online shoppen Desinio, hvor du kan vælge mellem et hav af plakater inden for forskellige kategorier. Så du kan finde de motiver, der passer dig bedst, og plakater med forskellige farveholdninger, så de matcher de rum, hvor du vil hænge dem op.

Danske plakatkunstnere

Blandt de danske kunstnere, som vi i dag ofte finder på plakater, er eksempelvis Aage Sikker Hansen, Henry Herrup og Svend Brasch. Ikke mindst Aage Sikker Hansen var kendt for sine tegninger til forskellige reklamer, som i dag kan genfindes som motiver på forskellige plakater.

Aage Sikker Hansen levede fra 1897 til 1955, og han er kendt som en tegner og maler, der fandt sine motiver i den hverdag, han så omkring sig. Det skyldes måske, at han oprindeligt var uddannet som håndværksmaler og dermed havde sin baggrund i det almindelige arbejdsliv. Vi kender ham i dag fra plakater med motiver fra hans reklamer for blandt andet kaffe og krydderier, og han blev ofte slået i hartkorn med bevægelsen omkring Brugsen og den øvrige andelsbevægelse. Han er således kendt meget bredt og er elsket for sine smukke motiver.

Den alsidige kunstner Henry Heerup havde en lidt anden tilgang til verden. Som glødende kommunist havde han en meget bevidst tilgang til verden, og han var på én gang et meget muntert og fornøjeligt menneske og et meget nøjsomt menneske, der på mange måder levede sin ideologi ud. Han er som kunstner i dag meget kendt for sine malerier med junglemotiver og en lidt naivistisk kunst, som har fundet vej til mange plakater. Henry Heerups plakater hænger i mange hjem over hele Danmark, men han er også blevet anerkendt som kunstner i udlandet. Henry Heerup levede fra 1907 til 1993, så han huskes af mange også fra TV, hvor han tit var med i forskellige programmer.

Svend Brasch levede fra 1886 til 1970 og var ligesom Aage Sikker Hansen uddannet som håndværksmaler. Han brugte fra starten af sin karriere plakaten som medium, og han blev kendt for sine vittighedstegninger og folkelige kunst. Stilmæssigt dyrker han en lidt kantet og rå stil, som gør sig rigtig godt på en plakat, og han hænger i dag rundt omkring i mange danske hjem.

About the Author

hotelica